Kroun & Pedersen

Aner og deres efterslægt til Ayla

Hammershus anno 1813


Lorem Ipsum

Hr. Jacob Splitaf var høvedsmand på Hammershus længe nok til, at han fik efterkommere på Bornholm, der er et hul i kilderne mellem 1363 og 1377, så det er svært at sige, hvornår ærkebispen indsatte sin nevø, Jens Uf, på denne vigtige borg. Fra sidstnævnte år er bevaret et brev fra rådet i hansestaden Danzig til "den hæderværdige og mægtige mand Hr. Jens Uf, foged på Hammershus i landet Bornholm". De tiltalte ham som om han var ridder, men det var han ikke, dog fortæller krønikerne, at Jens Uf var en egenrådig herre på Hammershus, så hans morbroder gav ham frie tøjler.

Det var på den tid, hvor der blev tjent formuer på det rige silde-fiskeri på Bornholm, øen vrimlede med købmænd fra hansestæderne, og der var mange stridigheder og drab, og Jens Uf holdt sig ikke tilbage for at konfiskere og beholde købmændenes gods, og de kunne ikke gøre noget ved det. Han lod også bygge nogle boder i fiskerlejet Listed før 1379, og det er vist første gang byen er nævnt i de bevarede kilder. I efteråret 1378 rejste ærkebispen til Hammershus for at tilse øen og holde jul hos sin nevø. Imidlertid blev han syg midt i vinterkulden og lod den 3. februar 1379 sit testamente skriver, hvorefter han døde 6 dage efter. Jens Uf beseglede testamentet, hans sigil er bevaret og ligner akkurat tegningen i våbenbogen - dog uden farver naturligvis.

Det var sædvane i testamenterne at give personlige gaver ud over godset, som arvingerne efter loven skulle dele - det er sjældent nævnt. Det ser også ud som om, at det først og fremmest er kvinderne, der får disse gaver, ellers ville man få det indtryk af at læse samtidens testamenter, at folk fik få drenge! Her arver Jens Uf et stort drikkehorn belagt med forgyldt sølv, og 2 flasker bemalet med ærkebispens skjold. Dernæst arver hans trolovede (sponse sue) 80 stykker skind, samt et skakspil som Hr. Niels havde fået af den senere dronning Margrethe den 1ste. Endelig fik hans datter jomfru Cecilie en guldring. Disse oplysninger antyder, at Jens Ufs første hustru, som han havde Cecilie med, er død, og han nu var trolovet med en kvinde, hvis navn vi ikke kender. Dernæst arver hans (altså Jens Ufs) søster Marina, og dernæst Tage Mus' datter jomfru Marina, de står lige efter hinanden, så man må antage, at Tage Mus var Jens Ufs svoger. Senere arver "vor søskendedatter fru Katerine, Mogens Ringsens hustru" - var hun endnu en søster til Jens Uf?

Børn (af første ægteskab med N. N.):
Cecilie Jensdatter
Børn (af andet ægteskab med N. N.):
Torkel Uf; Peder Uf

Jens Uf døde ca. 1691 i kampen mod den tyske orden, og blev formodentlig begravet i Nyker rundkirke på Bornholm, hvortil hans datter skænkede en (endnu bevaret) alterkalk med slægtens våbenskjold. Det var samme år, som hans svigersøn Tue Pedersen Rani, måske de kæmpede sammen og blev begge dræbt (se herunder ved Cecilie Jensdatter).

Tilknytningen til Nyker sogn sandsynliggøres af, at Peder Uf optræder som vidne her i 1416, så Jens Uf har måske beboet en eller flere af adelsgårdene i dette sogn (Vellingsgård, Kyndegård eller Blykobbegård).
Kilde: Sigvard Mahler Dam

Jens Uf er Ayla's 17xtipoldefar på hendes farmors side

Andre muligheder

Hjemmesiden drives af The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 12.3, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2020.

Opdateres af Ulrich Normann Pedersen. | EU-persondataforordningen.